6 ting du skal vide om konverteringsoptimering i 2015

bedre-konverteringsoptimering

Er du blevet opdateret på, hvad der sker inden for konverteringsoptimering? Hvis ikke, så skal du læse med her! Vi giver dig 6 tips til, hvordan du skal skabe flere konverteringer i 2015.

Konverteringsoptimering blev et obligatorisk værktøj for markedsføringsfolkene tilbage i 2014, og det er kun blevet endnu mere populært i 2015. Derfor er der også nye tendenser, samt nye værktøjer til udarbejde konverteringsoptimering. Herunder vil du blive opdateret på konverteringsoptimering og hvad man skal være opmærksom på i 2015.

1. Konverteringsoptimering er en løbende proces

De fleste virksomheder oplever en stor succes, ved løbende at udarbejde konverteringsoptimeringer. Disse optimeringer består både af design- og indholdsmæssige ændringer og tests af disse ændringer. En generel regel for konverteringsoptimering er, at man skal teste alle ændringer, da disse informationer kan lede til nye indbringende ændringer. Derfor er konverteringsoptimering en løbende proces, som man aldrig er helt fuldendt, da det altid kan blive bedre.

2. Foretag In-app A/B-test

Det er ikke nogen overraskelse at der er en stigende fokus på smartphones og tablets. Derfor bør man også have fokus på A/B-testing på mobile enheder. Nye testværktøjer giver større indtjeningsmuligheder for applikationer, samt på mobil-browsere. Grunden til dette er, at man har mulighed for at teste brugernes adfærd gennem disse applikationer og browsere, hvilket gør det lettere at optimere indholdet. Eksempelvis kan koverteringsoptimering i applikationer resultere i et stigende brug af applikationen.

3. Testing på tværs af enheder

Det har førhen ikke været muligt at foretage tests på tværs af enheder. Men i april sidste år lancerede Google Analytics en beta version, som gjorde det muligt at spore besøgende på tværs af enheder. Herefter er der flere virksomheder der har fulgt i Googles fodspor, såsom Optimizely, der udgav deres mobile testværktøj tilbage i November 2014. Dette giver en mulighed for at levere brugeroplevelses-design og interaktionsdesign af websites, uden at skulle skelne mellem smartphones, tablets, computere osv.

4. Personalisering i online shops

Undersøgelser foretaget af Invesp viser at 59% af online shoppere synes at det er nemmere at finde interessante produkter på personaliserede online shops, og 53% mener at det er en værdiskabende service. Dermed vil et tilpasset e-handel website generere flere nye og loyale kunder, som i sidste ende fører til omsætning. Yderligere vil man kunne få flere ind på sit website gennem personaliserede Display Ads. Disse Ads konverterer 10 gange bedre, sammenlignet med traditionelle Display Ads. For at drage fordel af dette, kræver det en sporing af potentielle kunders præferencer, tidligere sete produkter, samt nyeste indkøb. Dog skal denne form for konverteringsoptimering også testes, og man bør undersøge hvad der giver merværdi for ens målgruppe.

5. Æstetisk design versus højt optimeret website

Generelt set taler webdesignere og marketingfolk to vidt forskellige sprog. Det er ikke alle webdesignere, der er opdaterede på konverteringsoptimering og hvilke tendenser der er. De har ofte fokus på et brugercentreret design, med interesse i æstetik. Hvorimod marketingfolk ønsker et konverterings-centreret design, hvor der er fokus på forretningsmæssige mål og resultater. Både funktionalitet og udseende skal gå op i en højere enhed. Derfor bør man stille krav til sin webdesigner og informere om principperne i konverteringsoptimering.

6. Markedsføring gennem videoer

Markedsføring gennem videoer blev specielt populært tilbage i 2014, men i år ser man en stigning i popularitet. Tilføjelse af videoer kan i nogle situationer øge antallet af konverteringer med 25%. Det er en kreativ måde at supplere sit content på og kan give klarhed omkring produkter og deres funktioner, til potentielle kunder. Specielt på webshops hjælper videoer til at gøre produkterne mere håndgribelige og mindsker den opfattede risiko ved at købe online.

Hermed har vi givet vores bud på seks tendenser og tips til konverteringsoptimering, som man bør overveje når man skal optimere sit website i 2015.

 

Kilder: WiderFunnel, Unbounce & Invesp