8 ting du skal overveje, inden du vælger nyt SEO-bureau

gode-raad-seobureau

For mange virksomheder er det en stor beslutning, når der skal vælges nyt SEO-bureau. I takt med at verden bliver mere og mere online, bliver SEO også en større del af virksomheders markedsføringsstrategi.

Desto større en del det bliver, desto vigtigere bliver valget. Mange virksomheders eksistens er nemlig blevet afhængig af deres synlighed på Googles søgemaskine.

Hvorfor er valget så svært med netop SEO?

SEO er en proces, og effekten kommer løbende. Det betyder, at et SEO-samarbejde også er nødt til at være et længere et af slagsen. Derfor kan det være en dyr fejlinvestering, hvis der bliver truffet de forkerte valg i SEO-strategien.

De fleste vil opleve, at et indgået SEO-samarbejde først begynder at give mærkbare resultater efter 3-6 måneder. Der går lang tid, før man kan vurdere samarbejdet ud fra resultaterne.


De 8 overvejelser, du bør gøre dig

Her har vi samlet de overvejelser, du bør gøre dig, når et nyt SEO-bureau skal vælges. Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes en formel for at vælge det rette SEO-bureau.

1. Hvor meget erfaring har de?

Erfaring er næsten alfa-omega, når man arbejder med SEO. Rigtig mange års erfaring giver ofte en evne til at “spå” om, hvad Google gør i fremtiden – og derfor evnen til at træffe de rigtige langsigtede valg.

2. Tilbyder de et gennemsigtigt produkt?

Hvis ikke der er gennemsigtighed i det, som bureauet tilbyder, er det ofte et dårligt tegn. Hvis ikke de kan, og ønsker at, rapportere deres arbejde, tyder det på, at de har noget at skjule.

SEO er ikke magi, der sker steder, hvor du ikke kan se det. Alt SEO-arbejde bør kunne rapporteres, hvad end det er content, linkbuilding eller tekniske forbedringer.

3. Hvad koster det?

Pris og kvalitet hænger sammen. Sådan er det også med SEO. Det betyder, at man skal passe på med at vælge en udbyder, der gør det for billigt, da det ofte vil betyde en lav kvalitet. Man kan dog også begå den fejl, at man vælger et SEO-bureau, der er alt for dyrt.

Ens SEO-succes er en kombination af strategisk viden og investerede timer. Derfor er det både vigtigt, at bureauet kan levere en god strategi, men også, at det praktiske arbejde ikke sker til tårnhøje timepriser, da dette vil nedbringe mængden af investerede timer.

4. Har de kendskab til din branche?

Hvis et SEO-bureau i forvejen har kendskab til den branche, du arbejder i, vil det kunne føre en række fordele med sig. Kender bureauet allerede din branche, vil de formentlig også vide, hvilket content der performer godt, og hvilke søgninger, der er værd at målrette indsatsen mod. Dette er ikke et must, men et stort plus i bogen.

5. Hvilke sprogkompetencer har de?

Det er selvfølgelig vigtigt, at bureauet kan sproget i det marked, du opererer i. Det kan dog også være interessant at tjekke, om de besidder sprogkompetencer i markeder, hvor fremtidige planer måske kunne føre din virksomhed hen.

6. Hvor stort er bureauet?

En talemåde lyder “Lige børn leger bedst”, og dette gælder faktisk også lidt, når det kommer til valget af bureau. Vælger man, som lille virksomhed, et kæmpe bureau, vil man potentielt set blive deres laveste prioritet.

Det er selvfølgelig ikke hos alle bureauer, det er sådan, men det er værd at være opmærksom på.

7. Hvilke referencer har de?

De fleste bureauer kan tale godt for deres sag, og mange af dem har også noget af have det i. Der er dog desværre nogle af de små brogede fisk i søen, hvor der ikke gemmer sig handling bag ordene. Sørg derfor altid for at tjekke op på, hvilke referencer de har, og hvilket resultater der er skabt. Ethvert bureau med respekt for sig selv, har nogle gode kundecases, som kan præsenteres.

8. Har I selv noget at byde ind med?

Ofte kan SEO effektiviseres markant, hvis I, som virksomhed, har noget at byde ind med. Det kan helt simpelt være at udarbejde tekster til jeres produkter/services. Spørg derfor gerne bureauet, hvordan et eventuelt samarbejde kunne strikkes sammen, og hvad de vil anbefale jer, at I byder ind med.

Siger bureauet, at det er bedst, at de varetager det hele, tænker de muligvis mere på deres egen indtjening end på din forretning. Der er altid belæg for et samarbejde – det skal bare arrangeres ordentligt.

Jeg har arbejdet dedikeret med SEO i over 10 år med lokale, nationale og internationale kunder i mange forskellige brancher. Min erfaring gør mig ofte i stand til at forudse – og agere ud fra – hvad Google gør.