AWM Cast – Hvad er Google Grants?

google-logo-i-led-lamper-som-haenger-paa-kontor

I denne uges afsnit af AWM Cast skal det handle om, at Google tilbyder en (meget) stor portion gratis Google Ads klik til nonprofitorganisationer. Hør mere her.

Gratis klik med Google Grants

Hør i videoen herunder, hvad det kræver at få gratis Google Ads klik:

Resume af episoden

Google Ads klik for 10.000 dollars om måneden

Nonprofitorganisationer har mulighed for at få foræret Google Ads klik for intet mindre end 10.000 dollars om måneden. Der er dog ikke nogen der administrerer brugen af pengene, derfor kan der ligge en investering i at have én ansat til det – eller alternativt et bureau.

Der følger nogle restriktioner med pengene

Den primære restriktion er, at du ikke må byde over to dollars på et søgeord. Google sætter den grænse, da de ved, at mange søgeord har en ekstremt høj værdi for virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne bruger mange penge på disse søgeord, som går til Google. Et eksempel på brancher, hvor gode Google Ads søgeord er dyre, er rejse- og forsikringsbranchen.

Så helt grundlæggende er der to årsager til, at nonprofitorganisationerne ikke må byde op på højtprofillerede søgeord:

  1. Det ville være unfair over for de annoncører som betaler de dyre klik af egen lomme
  2. Det ville påvirke Googles egen indtjening negativt

I ender i luftlaget midtimellem

Da I ikke må byde over 2 dollars på et søgeord, betyder det, at I ender i et luftlag mellem de søgeord som har meget få søgninger og dem som har mange relevante søgninger. På trods af det, er det en rigtig god mulighed for at få kørt en masse god trafik ind på jeres hjemmeside. Så hvis du beskæftiger dig med nonprofit, så bør du helt klart tjekke op på mulighederne for at komme i gang med Google Grants.