AWM Cast – Hvad koster SEO?

gammeldags-kasseapparat-som-viser-forskellige-priser

Et af de helt store spørgsmål vi møder, når vi snakker online markedsføring, er hvor meget SEO koster. Det er ikke så simpelt at svare på, da faktorer som konkurrencen i branchen samt jeres udgangspunkt har afsindigt meget at sige ift. hvad der skal til, for at I kan få succes med SEO.

Priser på SEO

Hør hvordan det hænger sammen her:

Resume af episoden

Der er ikke én konkret pris

Når det kommer til at prissætte SEO, er der nogle faktorer som skal tages i betragtning. Først og fremmest skal vi finde ud af, hvor langt dine konkurrenter er foran dig, når vi snakker SEO. Dernæst handler det om at vurdere, hvor meget tid de investere i SEO på nuværende.

Hvis jeres konkurrenter er langt foran og fortsat arbejder med SEO, så vil investeringen der skal til, for at I kan indhente dem, helt naturligt være højere. Omvendt, hvis jeres konkurrenter ikke skænket SEO en tanke – så vil det det ikke kræve en ligeså stor indsats, hvilket betyder at i hurtigt vil mærke effekten af SEO, på trods af en forholdsvis lille investering.

Sådan sammenligner du din SEO-indsats med konkurrenternes

Værdien af SEO bliver afgjort ud fra mange forskellige parametre, som vi har været inde på i tidligere episoder, men en af de parametre, som er lettest at sammenligne på, er links. Hvis du eksempelvis har et ønske om at ligge øverst på søgeordet “rejser”, så googler du “rejser” og vælger den hjemmeside som ligger nummer et. Derefter kan du tjekke hvor mange links den pågældende hjemmeside har, ift. hvor mange links din hjemmeside har.

Hvis din hjemmeside har 20 links og hjemmesiden som ligger nummer et har 100, så har du en indikation om, hvad der skal til for at din hjemmeside kan komme til tops i søgeresultatet. Vi benytter værktøjet Ahrefs til at sammenligne links.

Tre eksempler på SEO-priser

  1. Mindre lokal håndværkervirksomhed, som ønsker at få flere kunder fra nærområdet: 2.000 kr./md.
  2. Større konsulentvirksomhed indenfor et nicheområde: 15.000-20.000 kr./md.
  3. Landsdækkende virksomheder indenfor de mest konkurrenceprægede brancher (rejser/forsikring/finans): +50.000 kr./md.