Hvad er Google Ads?

Google-adwords-er-blevet-omdoebt-til-google-ads

Google Ads, som for nyligt blev omdøbt fra Google AdWords, er grundlæggende et værktøj til online markedsføring og mest kendt for deres tekstannoncer, som kommer frem i toppen af søgeresultaterne, men Google Ads indeholder også såkaldt displayannoncering (fx. annoncering med bannere og videoer) via Googles Displaynetværk.

To netværk

Google Ads er altså delt i to, nemlig søgenetværket og displaynetværket. Begge netværk har sine egenskaber og styrker. En basis forståelse af de to netværk, kan danne grundlaget for effektive kampagner på begge netværk, med hver deres formål.

Overordnet er søgeannoncer lig med pull markedsføring, som skal trække kunderne igennem til købet, imens displaymarkedsføring er push markedsføring, som forsøger at skubbe produkterne ud til potentielle kunder, samt gøre opmærksom på tilbud, produkter, service etc. og ikke mindst kan have branding-formål.

Googles søgenetværk

Søgeannoncering, eller populært search, er markedsføring overfor potentielle kunder, som aktivt søger efter et produkt eller en service. Denne form for markedsføring har vist sig generelt at være utrolig rentabel, fordi målgruppen kan rammes det sted i købsprocessen, hvor de måske allerede har besluttet sig for et bestemt produkt – og nu bare skal guides hen til et sted, hvor vedkommende kan købe det.

Det er vigtigt, at holde sig for øje, at ikke alle søgeresultater er Google Ads. På Googles søgemaskiner er søgeresultaterne, delt i to, nemlig de såkaldte organiske resultater (gratis klik) og så Google Ads (betalte klik). Der sondres altså mellem to typer search, nemlig den betalte Google Ads- eller PPC-trafik (Pay Per Click) og så den organiske trafik.

Googles søgenetværk omfatter både Googles søgemaskiner (fx. google.dk, google.com etc.) og så de såkaldte søgepartnere. Søgepartnere er websites, som har installeret Google søgning på deres website og derfor viser Googles søgeresultater ved søgninger. Selve den måde søgeresultaterne bliver vist på, kan variere meget fra website til website.

Som Google Ads-annoncør, har du mulighed for at dele din Google Ads-trafik og forholde dig til effekten af trafik fra hhv. Google søgemaskiner og søgepartnerne. Derudover kan det vælges, at man som annoncør ikke ønsker at blive vist på søgepartner websites.

Google Displaynetværk

Displaynetværket og displaymarkedsføring i sig selv, er som nævnt en helt anden form for markedsføring end på søgenetværket. Det er vigtigt som annoncør, at kende disse forskelle og tilpasse sin markedsføring til hver af de to netværk i Google Ads.

Muligheder

På Displaynetværket kan der annonceres via en række forskellige former for bannere, tekstannoncer og videoannoncer. Denne form for annoncering kan kræve kontakt til designere og kan være mere omstændig end oprettelse af tekstannoncer på søgenetværket. De kreative muligheder er dog langt større.

Segmentering og målretning

Målretning på displaynetværket kan foregå via en af følgende målretningsmetoder eller en kombination af dem; søgeord (contextual targeting), placeringer (websites), emner (grupper af websites) eller interessegrupper (cookie-baseret interesse fastlæggelse af målgrupper, herunder også såkaldt remarketing).

Priserne på Google Ads

Som tidligere nævnt er Google Ads et PPC-medie, hvilket betyder, at du betaler hver gang en person, klikker på din annonce. Når det kommer til prissætning af disse klik, fungerer Google Ads ligesom et auktionshus. Alle søgeord bliver sat i budrunde, herfra bliver prisen budt op eller ned, alt efter hvor eftertragtet det pågældende søgeord er.

Det vil sige, at hvis du befinder dig i en branche hvor konkurrencen er høj og kunderne har en høj livstidsværdi, så vil klikkene være markant dyre, end hvis du beskæftiger dig i en branche med lav konkurrence, hvor kunderne ikke er ligeså meget værd.

Eksempler på brancher med høje klikpriser:

  • Forsikringer
  • Finans
  • Advokater
  • Online casinoer
  • A-kasser

Eksempler på brancher med lavere klikpriser:

  • Detail
  • Byggematerialer
  • VVS
  • Ejendomsforvaltning
  • Bilpleje

Positiv ROI på Google Ads?

Svaret er ja – Google Ads (det tidligere AdWords) skal give positiv ROI – Hvis det ikke er tilfældet, er det enten fordi at arbejdet ikke bliver udført ordentligt, eller også er det ikke det rette medie for den pågældende virksomhed.

En fordel ved Google Ads er, at ROI’en kan måles meget effektivt. Som annoncør har du nemlig mulighed for at spore og måle på effekten af markedsføringen helt ned til det enkelte søgeord, det enkelte banner osv., og dermed kan der optimeres i forhold til dette. Måleinstrumenterne med Google Ads er både konverteringssporing og Google Analytics.

Effektivt værktøj til online markedsføring

Som opsummering på spørgsmålet “Hvad er Google Ads?”, må det som i indledningen konstateres, at det er et værktøj til online markedsføring, samt suppleres og understreges, at korrekt anvendt, er Google Ads særdeles effektivt.

Hør Glen forklare om Google Ads

Har du ikke fået nok af Google Ads? Så hør hvad Glen har at sige om PPC-mediet her:

Jeg har arbejdet med online markedsføring, med særligt fokus på SEO, siden begyndelsen af 2016. Jeg nyder at arbejde i et felt så dynamisk, at online succesfaktorer kan ændre sig fra én dag til en anden.