#2 AWM Cast – Hvad er SEO?

collage-med-forskellige-engelske-seo-termer

I ugens afsnit af AWM Cast, skal det helt grundlæggende handle om SEO. For de fleste som ikke arbejder med SEO til daglig, kan der være tale om en obskur disciplin. Dette skyldes især at konkurrenter og søgemaskiner har stor indvirkning på, hvor godt SEO virker for jer. Og hvad betyder god SEO overhovedet for jeres forretning?

Få svar på hvad SEO er

Hør hvad Glen har at sige om SEO her:

Resume af episoden

Formålet med SEO

SEO har til formål at forbedre jeres organiske placeringer i søgemaskinerne, hvilket gøres ved at optimere forskellige parametre på jeres hjemmeside.

De forskellige søgemaskinernes algoritmer er, så vidt muligt, bygget til at kunne udvælge den hjemmeside, som kommer med det bedste svar på en given søgning.

Jeres side bliver vurderet på 4 parametre

Herunder ses de faktorer, som har betydning for jeres SEO:

  • Teknik
  • Indhold
  • Links
  • Engagement

Teknik

Teknisk SEO handler i høj grad om brugervenlighed. Det betyder at I skal sørge for, at jeres side er responsiv, så den fungerer godt på alle skærmstørrelser. Derudover skal jeres side gerne loade så hurtigt som muligt.

Indhold

Dette er den vigtigste parameter, når vi snakker SEO. Her handler det om at finde de søgeord, som er vigtigt ift. jeres forretning. Derefter skal de søgeord, hvor det er muligt, grupperes, så man kan udarbejde nogle unikke og fyldestgørende indholdssider, som omhandler de gældende søgeord.

Links

Her er der tale om off-page SEO. Det går i bund og grund ud på, at forsøge at skaffe “anbefalinger” fra andre sider i form af links. Dette gøres ved at bygge indhold, som andre sider har lyst til at bruge eller referere til, fordi det skaber værdi.

Engagement

For vurdere hvorvidt nogle hjemmesider er bedre end andre, går søgemaskinerne ind og holder øje med hvordan jeres besøgende tager imod jeres side. Det gør de bl.a. ved at se på:

  • Hvor stor en andel af jeres besøgende, der forlader jeres side øjeblikkeligt, efter at være landet ind på den
  • Hvor lang tid jeres besøgende bruger på jeres side