#5 AWM Cast – Hvorfor er SEO vigtigt?

Ikoner-som-illustrere-forskellige-typer-online-markedsforing

Tidligere i AWM Cast har vi snakket om, hvor komplekst arbejdet med SEO kan være. I denne episode vil vi gå et niveau dybere, ved at komme ind på, hvorfor det for virksomheder er vigtigt at prioritere SEO i forbindelse med markedsføringen.

Hør hvad der gør SEO vigtigt for din forretning

Her fortæller Glen, Hvorfor SEO er vigtigt:

Resume af episoden

Der er som udgangspunkt to årsager, som gør SEO til en meget vigtig marketingkanal:

  • Google er en enorm informationskilde
  • Hav så mange kontaktpunkter som muligt

Google er en enorm informationskilde

Det er ikke nogen hemmelighed, at Google er verdens største søgemaskine, med 15 millioner søgninger om dagen bare i Danmark. I og med der er så mange som benytter Google, betyder det også at der befinder sig rigtig mange potentielle kunder på platformen.

Kunder indenfor stort set alle brancher benytter Google til informationssøgning. Derfor er det også vigtigt, at I er til tilstede hvor kunderne er.

Hav så mange kontaktpunkter som muligt

Vi anbefaler at have så mange kontaktpunkter som muligt online. Det gælder både Google organisk, Google Ads, Facebook, YouTube osv. Jo flere steder potentielle kunder ser jer, jo større chance er der for, at de husker jer. Det som gør søgemaskineoptimering særligt vigtigt er, at det ofte er her, at kunderne bliver grebet.

SEO er især vigtigt, når der er tale om komplekse produkter. Fordi I får mulighed for at formidle jeres ekspertise og fortælle jeres historie til kunden.

“50% af jeres potentielle kunder husker ikke jeres firmanavn”

Efter at vi har fulgt med i liveanalyser mens vores kunder kører tv-spots, kan vi konkludere, at det kun er ca. 50% af målgruppen, som kan huske firmanavnet. Den halvdel som ikke kan huske firmanavnet, søger i stedet efter tjenesten.

Risikoen ved at køre tv-spots uden at der er blevet investeret i SEO, er at I sender leads i armene på jeres konkurrenter, fordi de kommer frem på Google i stedet for jer.