Sådan rammer du dit publikum spot on

maalret-din-seo

Når en virksomhed skal markedsføre sig eller på anden vis ramme et publikum, handler det ikke blot om at udarbejde et materiale. Et af de vigtigste aspekter er også at have fokus på, hvilket publikum du ønsker at ramme. Således vil du kunne kommunikere et budskab ud på bedste vis.

Inden for kommunikationsfaget lyder en kendt læresætning som følgende – Hvis du skriver til alle, rammer du ingen. Det handler altså om målrette sin kommunikationsindsats. Men hvordan gør man dette?


1. Definér målgruppen – lav en persona

Start altid med at lave en persona, som er en slags skitse af den typiske kunde. Ved at lave en persona, får du skabt et billede af, hvem dine kunder er. Du bør undersøgende følgende om din persona:

Demografiske oplysninger:

  • Køn
  • Alder
  • Bopæl
  • Civilstand
  • Indkomst

Personlige forhold:

  • Karrierer
  • Livssituation

Andre oplysninger:

  • Følelsesmæssige og psykiske faktorer, som din persona forsøger at læse i forhold til dine produkter
  • Er personaen impulskøber eller søgende?
  • Hvilke sociale medier benytter personaen?
  • Hvilket sprog taler personaen?
  • Hvem har personaen tillid til? Anmeldelser, kunde reviews eller andet?
  • Fordele som personaen værdsætter
  • Brands som personaen værdsætter

Dette arbejde vil give dig et billede af, hvordan den typiske kunde ser ud. Jo bedre beskrevet din persona er, desto nemmere er det at finde den konkrete målgruppe, som du ønsker at appellere til. Det er selvfølgelig vigtigt, at denne persona er realistisk.

2. Få modtageren til at føle sig unik

Når du har udarbejdet en persona, der er realistisk, er næste skridt at fokusere på, hvad personaen ønsker. Hvordan kan du hjælpe? Hvad ønsker personaen evt. at blive bedre til?

For at skabe forbindelse til kunder, er det nødvendigt at få modtageren til at føle sig unik. Modtagerne af dit budskab er alle “ens”, forstået på den måde, at det ikke er muligt at rette et budskab mod kun én enkelt person, men mod flere. Som modtager, af eksempelvis en reklame eller artikel, ønsker man dog ikke at føle sig som en blandt mange og dermed “overset” ved en masseløsning.

3. En stærk positionering

Hvis budskabet skal gå stærkt ind hos folk, skal du få nogle til at være uenige i dit budskab. Selvom det aldrig er rart, når nogen er uenige og sender klage-mails, betyder det blot, at du har en stærk positionering. Det må dog ikke tage overhånd, for det handler ikke om bevidst at skabe fjender eller få folk til at flygte fra dig. Men det faktum, at nogle er uenige i dit budskab, forstærker blot din positionering.

Du kan derfor have følgende med i tankerne: Hvem skal du IKKE skrive til?

Processen i at lave en persona, er en systematisk måde, hvorpå du indsamler viden om dine potentielle kunder. Når du har en forståelse for din målgruppe, kan det benyttes i alle markedsføringssammenhænge. Det er danner kernen for din markedsføringsindsats.

Konklusion

Et strategisk arbejde og gode analyser er værktøjer, som vil give dig bedre mulighed for at kommunikere på det rigtige sprog, lave den rette content marketing, SEO-arbejde samt arbejdet på de sociale medier. Når din persona er fastsat, afklarer det netop, hvem du skriver til, og hvordan du skal forme dit arbejde – så det kan drive din målgruppe til en eventuel konvertering.

Hos AW Media er vi en samling af dedikerede nørder, som knokler for at være først med det sidste nye inden for online markedsføring. Vi deler ud af vores tips og tricks, som vi har oparbejdet gennem mange års erfaringer.