Junior PPC Specialist

Har du en baggrund inden for markedsføring og en drøm om at arbejde med annoncering gennem Google Ads, Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube? Så har vi jobbet til dig!

Hos AW Media søger vi en ambitiøs Junior PPC Specialist. Du vil blive en del af et team af dedikerede specialister – og af en virksomhed med fokus på uddannelse, sociale arrangementer og at skabe en god work/life-balance.

Jobbet vil indebære kyndig oplæring, så det er ikke et must, at du har stor erfaring med annoncering gennem Google, Facebook og lign. Det er dog et must, at du har en stærk viden inden for marketing, flair for analyse og en lyst til at lære om, samt specialisere dig inden for, betalt markedsføring.

Den primære onboarding samt oplæring vil foretages af Julie Filstrup, der har over 9 års dedikeret erfaring med PPC – samt en kandidatgrad inden for markedsføring.

Om os

AW Media er et online marketingbureau med over 10 års erfaring. Vi beskæftiger primært med SEO, Google Ads, Facebook- og Bing-annoncering.

Vores kundeportefølje spænder bredt og indeholder både danske og internationale virksomheder. Vi arbejder blandt andet for virksomheder som Visit Greenland, Lagkagehuset, Kipling Travel, Alinea (Egmont) og Ipsos.

Som arbejdsplads gør vi en dyd ud af at skabe et stærkt kollegaskab – hvor der også dannes venskaber uden for arbejdspladsen. Dette udmønter sig i mange årlige arrangementer blandt kollegaer. Udover de store årlige højdepunkter (som sommerfesten, DHL-deltagelsen og julefrokosten) bliver der jævnligt arrangeret kom-sammen blandt medarbejderne – som eksempelvis filmaften på kontoret, biografture, koncertarrangementer, byture og restaurantbesøg.

Jobbet

Du vil få ansvaret for din egen portefølje af PPC-kunder, hvor du skal sørge for at vedligeholde og optimere deres konti. Du vil dog, til at starte med, få et delansvar for en pulje kunder, hvor du er assisteret af en dygtig, erfaren PPC-specialist – og så får du gradvist kunder over i din egen portefølje.

Arbejdsopgaverne vil typisk være:

  • Lave søgeordsanalyser
  • Lægge strategier for deres markedsføring
  • Skrive fængende, sælgende annoncetekster
  • Opbygge komplette nye PPC-konti (Google, Facebook, LinkedIn mv.)
  • Analysere på effekten af det udførte arbejde
  • Rapportering til kunden

Vi forventer, at du;

  • har en baggrund (uddannelse eller erfaring) inden for markedsføring
  • har flair for analyse
  • arbejder struktureret og er punktlig
  • er ærekær omkring de ting, du laver
  • kender til, og kan bruge, Google Analytics

Det er en fordel, hvis du;

  • har en uddannelse inden for markedsføring
  • har et kendskab til Google Ads eller Facebook Ads

Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer/uge

Arbejdssted: Høffdingsvej 34, 2500 Valby (1 km. fra Valby station)

Ansøgningsfrist: ASAP – vi interviewer løbende

Opstart: Snarest muligt

Søg jobbet:

Send en skriftlig ansøgning og dit CV til karriere@aw-media.dk, mærk e-mailen med emnet “Junior PPC Specialist”. Ønsker du yderligere information omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte Project Manager Kasper Buch Jensen på 38 41 03 92.