Studiejob: Grafisk Designer

Vi søger en grafisk designer, der kan hjælpe os med at forvandle vores skarpe marketing-budskaber til visuelt lækkert grafisk materiale – eksempelvis i form af bannere, landingssider og websites.

Om os

AW Media er et online marketingbureau med 10 års erfaring. Vi beskæftiger os med online markedsføring, hvor vi primært arbejder med SEO, Google AdWords, Facebook- og Bing-annoncering.

Vores kundeportefølje spænder bredt og indeholder både danske og internationale virksomheder. Vi arbejder blandt andet for virksomheder som Visit Greenland, Lagkagehuset, Kipling Travel, Alinea (Egmont) og Nellemann.

Jobbet

Du får det primære ansvar for den grafiske udformning af det marketing-materiale, vi skal bruge i arbejdet med vores kunder – og du vil være i daglig dialog med dygtige, entusiastiske og engagerede marketing-folk, der vil byde på sparring i forhold til best practices, når det kommer til præsentation af budskaber.

Arbejdsopgaver kan eksempelvis være:

  • Design af banner-kampagne(r)
  • Opdatering af eksisterende bannere
  • Design af komplette landingssider
  • Udarbejdelse af grafiske indholdselementer (eks. infographics)

Udover de kunderelaterede opgaver, vil du også skulle bidrage til AW Medias eget grafiske udtryk, hvilket eksempelvis kan være design af visitkort, opdateringer på vores website og præsentationsmateriale.

Vi forventer, at du;

  • studerer inden for grafisk design
  • brænder for det grafiske felt
  • er stærk i Adobe Photoshop, Adobe Illustrator og Adobe InDesign
  • arbejder struktureret og er ærekær omkring de produkter, du leverer
  • taler og skriver flydende på dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du;

  • har kendskab til basal kodning (HTML & CSS)
  • har arbejdet med WordPress
  • har designet marketing-materiale førhen

Vi tilbyder:

  • Spændende studierelevante arbejdsopgaver
  • Karrieremuligheder efter færdiggørelse af studie
  • Sjove arrangementer og events
  • Personlig og faglig udvikling
  • En super ambitiøs arbejdsplads
  • God kantine

Arbejdstid: Deltid, 15-20 timer/uge

Arbejdssted: Høffdingsvej 34, 2500 Valby (1 km. fra Valby station)

Ansøgningsfrist: ASAP – vi interviewer løbende

Opstart: ASAP

Søg jobbet: Send en skriftlig ansøgning og dit CV til gm@aw-media.dk, mærk e-mailen med emnet “Studiejob som Grafisk Designer”. Ønsker du yderligere information omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Operating Officer Glen Michaelsen på 38 41 03 83.